Gulvvarme

Gulvvarme i badeværelset, De bare fødders paradis…
 
   

Man snakker meget om at få det rigtige eller det forkerte ben ud af sengen. Men mindst lige så vigtigt er det vel, hvad man træder på. Og her er badeværelset som regel det sted, hvor vi først færdes på bare fødder – og mindst af alt har brug for et kuldechok. Med indlagt gulvvarme undgår du fx en brat opvågning, hvis du skal på toilettet i løbet af natten. Desuden kan du ændre morgenbadet fra en fodkold oplevelse, til en varm og behagelig start på dagen.

Varmemåtter
Komfort i metermål til alle slags gulve.

Du kan få Heatcom varmemåtter i 3 forskellige effekter pr. m²: 

• 100 Watt pr. m²
• 150 Watt pr. m²
• 190 Watt pr. m²

Ved normalt isolerede huse/ gulve er 100 Watt pr. m² rigeligt.
 
Spejlvarme
Holder spejlet fri for dug.

Vores selvklæbende folie-varme er lige til at montere bag på spejlet i badeværelset. Så slipper du for dug på spejlet efter bad m.v.

Spejlvarmen tilsluttes lysnettet uden brug af omformer. Det kan fx køre automatisk sammen med lyset i badeværelset, men kan også tilsluttes en stikprop, så spejlvarmen tændes/slukkes separat.

El-forbruget svarer til en almindelig lampe på 70 W.
 
Cable kit
Fleksibel gulvvarme med varmekabel er uden tvivl den mest fleksible løsning på markedet. Systemet er langt nemmere, hurtigere og billigere at installere end traditionelle varmesystemer. Enhver kan montere Heatcom Cable kit under alle gulvtyper, f.eks. fliser, træ, parket, vinyl og granitgulve.